Oftest stillede spørgsmål


Valg af bil

Hvilke biler kan jeg vælge på PrivatLeasing?
Som udgangspunkt er der ingen begrænsninger så længe der er tale om en fabriksny bil. easyfleet laver PrivatLeasing på cirka 90% af alle bilmodeller på det danske marked. Søg efter den ønskede bil i vores online beregner.

Kan der ændres på størrelsen af den ekstraordinære leasingafgift
Ja, du har mulighed for at lægge en større ekstraordinær leasingafgift til at starte med, hvilket så vil give en billigere pris pr. måned. Størrelsen på den ekstraordinære leasingafgift kan ikke sættes ned.

Hvor kan jeg prøvekøre og se bilen?
Det kan du hos en af vores mange samarbejdspartnere rundt om i hele landet. Kontakt os evt. for at få oplyst hvilken der er nærmest dig.

Er der længere leveringstid på en PrivatLeaset bil i forhold til en købt bil?
Leveringstiden er den samme, hvis der er tale om en bil, der skal bestilles fra fabrikken. Hvis det drejer sig om en bil, som forhandleren har til at stå i udstillingen, må du påregne 3-4 dages længere leveringstid, da der er et lidt mere papirarbejde, inden bilen kan indregistreres og udleveres.

Hvor kan jeg hente bilen?
Bilen udleveres som udgangspunkt hos en af vores samarbejdspartnere rundt om i landet.

Jeg skifter ikke nødvendigvis bil hvert 3. år - kan jeg vælge alternative løbetider?
Ja, hos easyfleet har du mulighed for at vælge mellem 24, 36, 48 og 60 måneder, så det at PrivatLease en bil passer helt præcis til dine ønsker.

Er PrivatLeasing altid 36 måneder og 45.000 km?
Nej, hos easyfleet kan du vælge mellem 24, 36, 48 eller 60 måneder. Kørselsbehovet vælges fra 15.000 km/år og op til 60.000 km/år i 5.000 km intervaller.

Kan man tilvælge ekstraudstyr til sin bil?
Ja, både fabriksmonteret og eftermonteret udstyr kan tilvælges. Hvis du vælger meget ekstra udstyr kan det være du skal betale lidt mere i ekstraordinær leasingafgift, men til gengæld bliver den månedlige leasingafgift så tilsvarende lavere.

Jeg kan ikke finde den bil jeg ønsker i easyfleet's online beregner - kan den så ikke leases?
Hvis du ikke kan finde den ønskede bil i vores online beregner, kan du benytte denne formular, hvorefter du vil modtage et tilbud inden for 2 arbejdsdage.

Leasingaftalen

Hvordan foregår forløbet fra tilbud til bilen leveres?
Klik her, for at se hele forløbet fra første kontakt, til du har nøglerne i hånden.

Tager easyfleet min nuværende bil i bytte?
Nej, den må du selv sælge enten til en forhandler eller via internettet. Se eventuelt muligheder her.

Koster det noget at vælge brændstofkort til sin aftale?
Nej, det er gratis at vælge op til to brændstofkort. Rabatten på brændstof er ud fra listeprisen, men hvis den lokale pumpepris er billigere får du altid denne helt automatisk.

Er grøn ejerafgift inkluderet i prisen?
Nej, den grønne ejerafgift afregner du som leasingtager selv direkte til SKAT.

Hvad koster det at køre flere km end det aftalte?
Prisen på en overkørt km afhænger af model, motor, km/år, periode og tilvalgte services. Prisen fremgår altid af leasingaftalen.

Bliver man kompenseret hvis man har kørt færre km end det aftalte?
Ja, hvis du ved tilbagelevering af bilen, har kørt færre km end det aftalte får du penge retur. Beløbet pr. km. fremgår af leasingaftalen.

Er den månedlige leasingafgift fast eller variabel?
Ved easyfleet er den månedlige leasingafgift fast i hele aftaleperioden.

Hvad omfatter vejhjælpen?
Vejhjælpen der skal tilvælges omfatter starthjælp, brændstofudbringning, døroplukning, hjulskift, transport af bil og passagerer v/driftstop og skade og VIG SOS (kaskodækning).

Har jeg nogen risiko efter garantien på bilen udløber?
Nej, det har du ikke. Du vil som leasingtager ikke mærke om der er fabriksgaranti på bilen eller ej, da det er easyfleet, der bærer den fulde risiko.

Hvad er delafgift?
Delafgift er en forholdsmæssig leasingydelse, som betales for den periode hvor din råderet over bilen starter, og frem til starttidspunktet på din leasingaftale.
Eksempel: Din aftale starter pr. 1-12-2010, men bilen indregistreres og udleveres 24-11-2010. Dette vil udløse en "delafgift" på 7 dage, og dermed 7/30-dele af den månedlige leasingydelse.

Serviceaftale 

Optjener jeg anciennitet via easyfleet forsikring?
Ja. Har du f.eks. 2 års skadefri kørsel kan du efter 1 år med easyfleet forsikring - uden skader selvfølgelig - få adgang til elitepriser.

Hvordan er jeg stillet hvis min bil totalskades?
Inden for det første år, vil din førstegangsydelse blive refunderet, med 1/12 pr. forløbne måned. Dvs. hvis bilen totalskades efter 6 måneder, bliver du godtgjort for 6/12 af den betalte førstegangsydelse.

Vælger du derimod easyfleet forsikring, vil du få stillet en ny bil til rådighed, hvis totalskaden indtræffer inden for de første 12 måneder, uden at blive reguleret i førstegangsydelsen.
Ved totalskade senere end 12 måneder efter leasingkontraktens indgåelse, refunderes den betalte førstegangsydelse ikke.

Er serviceaftale altid inkluderet?
Ja - og det kan ikke fravælges.

Dækaftale

Jeg har tilvalgt dækaftale, men hvor får jeg skiftet dæk?
Hvis du har lavet leasingaftalen via en forhandler sørger forhandleren for dækskifte. Hvis du har lavet bilen direkte hos easyfleet skal du benytte en af vores samarbejdspartnere. Du kan finder en komplet liste her. 

Ændringer i aftalen

Mine forventede km. pr. år kommer ikke til at passe - kan det ændres?
Ja, du kan til enhver tid ændre km. pr. år i både op- og nedadgående retning. Det koster kr. 1.875,00 at ændre i aftalen. 

Kan jeg komme ud af aftalen før tid?
Ja, efter 11 måneder kan du med 1 måneds varsel komme ud af aftalen. Dvs. at du efter samlet 12 måneder kan returnere bilen.

Skulle der derimod ske ændringer i din job- eller helbredsmæssige situation, kan du aflevere din leasingbil uden omkostninger - også før de 12 måneder som er standard. Hermed har du mulighed, for hurtigt at tilpasse din biløkonomi, når den vanskelige situation opstår.

Vilkårene er følgende:
- Fremvisning af dokumentation for opsigelse af dit job.
- Fremvisning af dokumentation for helbredsmæssige ændringer, som gør dig ude af stand til at køre bil, eller som har livstruende karakter.
- Det koster dig ikke noget at aflevere bilen, udover afregning af eventuelt overkørte kilometer og ekstraordinære skader på bilen. 

Kan leasingaftalen overtages af en anden?
Leasingaftalen kan ikke overtages direkte, men der kan laves en ny leasingaftale på bilen. Kontakt os for at høre nærmere.

Brug af bilen

Hvem må benytte bilen?
Hele husstanden må benytte bilen. Desuden må bilen lejlighedsvis overlades til leasingtagers familie og omgangskreds. Det er f.eks. ok at naboen både henter og bringer dig til fest i den leasede bil.

Må bilen bruges udenfor Danmark?
Ja, bilen må benyttes udenfor Danmark - dog må den ikke permanent anvendes udenfor Danmarks grænser, f.eks. i forbindelse med flytning fra Danmark.

Kan man som udlænding lease en bil hos easyfleet?
Ja hvis du har et dansk cpr-nummer.

Må bilen bruges til erhvervskørsel, når den er PrivatLeaset?
Ja.

Må jeg ryge i en leaset bil?
Ja, men det vil få en betydning i forbindelse med aflevering, da en bil som har evt. skader på interiøret, og/eller dårlig lugt i kabinen - vil blive belastet med omkostninger for unormal slitage, da denne type gener ikke forventes af købere til brugte biler. Så udmeldingen vil være at det er lige så dårlig en ide at ryge i en leaset bil, som i en ejet bil da det vil have en økonomisk konsekvens.

Tilbagelevering

Hvis jeg leaser en bil i f.eks. 3 år, SKAL jeg så aflevere bilen tilbage?
Nej, hos easyfleet har du mulighed for at forlænge din aftale efter almindeligt udløb af perioden. Er du f.eks. glad for bilen og ikke ønsker at skulle betale en ny ekstraordinær leasingafgift, kan du få beregnet en pris på forlængelse af aftalen. Det koster kr. 1.875,00 at lave en forlængelse af aftalen, hvilket er mindre end etableringsomkostningerne på en ny bil/leasingaftale.

Hvordan foregår tilbageleveringen af bilen?
Ved tilbagelevering vil bilen blive gennemgået af en af easyfleet uafhængig 3.part. Der laves en afleveringsrapport på bilen med fotodokumentation, og det er muligt selv at være til stede ved gennemgangen. Bilen vurderes ud fra alder og kørte km. Såfremt der er skader eller slidtage ud over det normale/forventede, skal leasingtager betale for udbedring af dette. Ønsker du fuld tryghed, kan du tegne vores forsikring, som udover alm. ansvars- og kaskodækning, inkluderer en unik afleveringskasko, som minimerer din risiko til kr. 5.000,- Læs mere om forsikringen her.

I hvilken stand skal bilen tilbageleveres?
Bilen skal være rengjort inde og ude, og være i almindelig stand under hensyntagen til alder og kørte km.

Skal bilen tilbageleveres tilbage med nye dæk?
Nej, men bilens dæk skal være lovlige.

Kan jeg købe bilen efter aftalens udløb?
Nej, det er ikke muligt, men du kan forlænge leasingaftalen, hvis du er glad for bilen.

Hvor skal bilen leveres tilbage?
Her kan du finde en liste over afleveringssteder. Har du lavet leasingaftalen via en forhandler skal bilen afleveres tilbage til forhandleren.

Er erstatningsbil ved service inkluderet?
Nej, men du har mulighed for at tilvælge erstatningsbil til din aftale.

Hvad er inkluderet i serviceaftalen?
Serviceaftalen dækker service- og vedligeholdelseseftersyn som er foreskrevet i bilens instruktionsbog, reparationer som følge af normal slidtage og nødvendige traffiksikkerhedsmæssige reparationer, påfyldning af væsker og udskiftning af pærer og viskerblade i forbindelse med service.

Skal jeg bruge bestemte værksteder til servicering af bilen?
Så længe du bruger et autoriseret mærkeværksted stiller easyfleet ingen krav om serviceværksted.